Med og uden tilbagelægning OPGAVER

Opgave 3

Emil sidder en søndag aften og planlægger hvilket tøj han skal have på de næste tre dage. Han skal selvfølgelig have en trøje på både mandag, tirsdag og onsdag. Han har tre muligheder:

  • En rød trøje
  • En gul trøje
  • En sort trøje

 

  1. Lav et tælletræ som viser kombinationer af trøjer hvis Emil skal have en ny trøje på hver dag. (Uden tilbagelægning)
  2. Vis beregningen
  3. Lav et tælletræ som viser kombinationer af trøjer hvis Emil vasker hurtigvask i løbet af aftenen, og derfor kan have den samme trøje på flere dage. (Med tilbagelægning)
  4. Vis beregningen

 

Opgave 4

Selma er ved at overveje, hvilket tøj hun skal have på i morgen. Hun skal både have en trøje og et par bukser på. I et af hendes skabe har hun trøjer i følgende farver:

  • grøn
  • blå
  • lilla
  • pink
  • rød

 

Af bukser har hun i følgende farver:

  • grøn
  • blå
  • lilla
  • pink
  • rød

 

Lav en matrix som viser de mulige kombinationer, som Selma kan lave hvis:

  1. Bukser og trøje godt må have samme farve

Lav en ring om de muligheder som ikke er med i din matrix, hvis:

  1. Bukser og trøje ikke må have samme farve.

 

Opgave 5

Tobias går op i tal. Så han vil lave trecifrede tal ud af cifrene 1, 2, 3, 4 og 5.

 

  1. Hvor mange tal kan han lave, hvis tallene godt må bruges flere gange? (med tilbagelægning )
  2. Hvor mange tal kan du lave, hvis tallene ikke må bruges flere gange? (uden tilbagelægning)

 

Opgave 6

Eske er normalt mest til ”Brætspil” men er også lidt en korthaj. Han trækker fem kort fra et alm. sæt kort (52 kort uden joker):

  1. Hvor mange forskellige kombinationer af kort kan han trække?
    • Med tilbagelægning
    • Uden tilbagelægning